Faglig profil

- En værdibaseret skole

Faglig profil

Vi er en skole, hvor børnene skal glædes ved matematik, dansk, sprog,
naturvidenskab, idræt, musik og alt det andet på skemaet – kunne lide en god bog og gerne vil blive bedre i de forskellige fag. 

Naturvidenskab

Vi har fokus på naturfagene, og vi har et netværk af samarbejdspartnere i nærområdet. Vi er en del af Lyngby Videns-byen (Bliv medlem af Vidensbyen – Science City Lyngby), og vi deltager i netværk og camps med de forskellige ungdomsuddannelser i nærområdet.

 

Talentcamps:

Elever i 7. – 9. klasse kan deltage i camps indenfor dansk, engelsk, matematik og naturfag, hvis vi skønner, at de vil have glæde af ekstra udfordringer.

Praktiske fag

Også kreative fag og musiske aktiviteter har høj status på skolen. Vi samler hjemkundskab, sløjd, håndarbejde, drama og billedkunst i det, vi kalder P-fag. Pfag er på skemaet i hele skoleforløbet fra 1. til og med 8. klasse. I de små klasser tilbyder vi en ugentlig time, hvor anskuelse og fortælling er i centrum. Den time kalder vi for stjernetime / stjernestund.

Foruden de ugentlige musiktimer, har eleverne fra 3.- 7. klasse tilbud om en fælles musiktime, der munder ud i et fælles musikprojekt, ofte en musical, som bliver opført for hele skolen. Hvert år opfører 8. klasse årets skolekomedie i skolens gymnastiksal. Overskud fra entréen bliver brugt til lejrskolen i 9. klasse.

 

Det er vigtigt, at eleverne udvikler sig og udnytter deres  talenter og potentialer.

At de tilegner sig solide  færdigheder og kundskaber, som de kan bygge videre på i løbet af deres skolegang og senere i livet.

At de bliver gode til at arbejde sammen og bruger deres viden og kunnen for-og i fælleskabet.

Da vi lægger vægt på fremmedsprogsundervisning, starter vi allerede fra 0. klasse med engelsk. 2. fremmedsprog, tysk, starter i 5. klasse. Vi tilbyder kun tysk – ikke fransk.

Kristendomsundervisning

Eleverne har to ugentlige timer i kristendomskundskab. Forældrene vælger om eleverne skal følge den katolske eller protestantiske undervisning.

Se også årsplaner ved de enkelte klassetrin.

Som en del af skolens hverdag indgår kirkeåret med faste gudstjenester. Familierne vælger om barnet skal til katolsk eller protestantisk gudstjeneste.