Indmeldelse på skolen

- En værdibaseret skole

Indmeldelse på Sankt Knud Lavard

Nederst på siden kan I hente et ansøgningsskema, I kan udfylde, vedrørende optagelse på skolen.  Skemaerne fås også på skolens kontor. I kan få mere information ved at benytte disse genveje:

Vi anbefaler, at I kontakter skoleleder Christa Bonde for en samtale, inden I udfylder ansøgningsskemaet.

Det giver jer mulighed for at høre mere om skolen og få afstemt jeres forventninger.

Mere om indmeldelse

Indmeldelse til skolestart - børnehaveklassen

Ønsker I generel information om skolen, byder vi velkommen til vores informationsaftener, som ligger i oktober. I er også velkomne til at kontakte skolen for at aftale tid til en informationssamtale, hvor ansøgningsskema medbringes.

Opskrivning
Da skolen har en del elever, der bliver skrevet op fra de er helt små, kan man risikere at komme på venteliste, hvis man er for sent ude med opskrivning.
Søskendebørn kommer forrest på ventelisten, når de bliver skrevet op.

Indmeldelsesgebyr

Skolen har et indmeldelsesgebyr på  800 kr, som betales for 1. barn og dækker for eventuelt efterfølgende søskende. Pengene tilbagebetales ikke, uanset om indmeldelsen senere annulleres.

Året før skolestart inviteres barn og forældre til to arrangementer med klassen. Desuden kan barnets børnehave henvende sig, hvis de ønsker at komme på besøg med børnehavens skolegruppe.

Førskole-SFO

I maj-juni op til skolestart betales Lyngby-Taarbæks SFO-takst. Først fra august, hvor barnet overgår til børnehaveklassen, betales skolens takst.

Skolen har søskendemoderation både på skole- og SFO-betaling.

NB:
Skole og SFO-penge skal indbetales senest den 5. i måneden. Rykkergebyr: 100 kr. Skolen tilbyder og anbefaler betaling over NETS/BetalingsService.

Indmeldelse til øvrige klassetrin

Ved indmeldelse til de øvrige klassetrin inviteres forældrene til en gensidig informationssamtale, hvor I har mulighed for at stille spørgsmål, og hvor vi sammen kan afstemme forventningerne.

Efterfølgende starter eleven på en gensidig prøveuge på skolen. I prøveperioden vil to af klassens elever tage sig særligt af den nye elev. Når ugen er omme, tages der stilling til, om eleven begynder på skolen.

Indmeldelsesgebyr – øvrige klassetrin

I forbindelse med opskrivning og indmeldelse betales der 800 kr i indmeldelses-gebyr.

Øvrige udgifter

I løbet af skoletiden kommer der betaling for lejrskole i 6. klasse (et beløb svarende til max. 2 x skolepenge) og studietur i 9. klasse. (et beløb svarende til max. 3 x skolepenge).

Fra 5. klasse skal eleverne medbringe en bærbar computer til skolebrug.

Klassekasse: En gang om året indbetales der et mindre beløb til klassens ture. Typisk max 400 kr.

Udmeldelse

Udmeldelse – skole /SFO : Skal ske skriftligt med 1 måneds varsel til udgangen af en måned.

Indmeldelse Sankt Knud Lavard

Ansøgning om indmeldelse på Skolen

Ønsker du at indmelde dit barn, kan du ansøge om det her: 

Indmeldelse SFO

Er dit barn elev på skolen, kan du foretage en tilmelding til vores SFO, Solsikken, lige her:

Samtykke-papir